Jeg har roet meget kajak gennem årene, både turkajak og havkajak. Faktisk har jeg også leget lidt i wild water kajakker, men det var på Skanderborg sø, hvor man skal lede længe efter strømfald. Det fantastiske ved en kajak er, at det er noget man iklæder sig. Det er som en løbesko, og det kan man i særdeleshed sige om wild water kajakker. Du sidder behageligt klemt inde i den, men til forskel fra andre kajaktyper betyder det også, at du skal gøre noget aktivt for at komme ud af den. Derfor er det også en del af det indledende pensum at træne netop dette. Hiv i stroppen, saml benene og skub dig ud.
Vi var privilegeret med hele to instruktører til denne aktivitet, og derfor blev det også med udvidet pensum, hvor vi ud over padleteknik bla. blev indført i begreber som eddie, eddie line og breakout teknik. Teori er et, men praksis noget andet og derfor blev det hele også med mere eller mindre held afprøvet i den rivende strøm nedenfor Syrtveitfossen.
Jeg tror, vi alle delte oplevelsen af en vis pludselig ensomhed, når kajakken fra tid til anden blev revet med af strømmen, og det var helt og aldeles op til en selv at genfinde kontrollen. Disse øvelser illustrerede med tydelighed, at det er af sine fejl man skal lære, igen og igen!
Nu havde vi godt luret, at det hele ville ende med, at disse kajakker inkl. deres dødelige indhold skulle på en rejse i deres rette element, nemlig Lislefossen, som vi tidligere havde stiftet bekendtskab med på SUP boards. Man kunne selvfølgelig argumentere for, at hvis det kan gøres på et SUP board, så kan det vel også gøres i en wild water kajak, men her spiller det ind på angstniveauet, at der er potentiale for at tage turen med bunden i vejret……Det krævede for nogen en del overtalelse og tålmodige instruktører, men til sidst kom vi alle gennem fossen og det i god stil.
Dette er en del af en samlet turberetning. Du kan læse de øvrige dele og se flere billeder på www.tranumthomsen.dk.