At turde fejle

Facebookmail

Vi tilbragte en lille uge ved TrollAktiv, og det var sjovt hele vejen! Det kan naturligvis tilskrives aktiviteterne men også instruktørerne, som skal have et rosende ord med på vejen. Der var ikke nogen tvivl om, at de havde travlt, men til trods for det var humøret altid godt, og der var altid tid til at hjælpe. De er særdeles kompetente og tydeligvis rekrutteret ud af et stærkt ”learning by failing” miljø.

Klargøring til klatrebane

Jeg betragtede, hvordan de efter arbejdstid utrætteligt tumlede rundt i strømfaldene for at lære og lære fra sig. Jeg lyttede til tilråbene ”that was good”, når de fejlede, og det lige så sikre efterfølgende ”what could you have done differently?”…….Jeg iagttog deres totale åbenhed i dialogen om fejl og forbedringer, og jeg tænkte så det bragede over, hvad der ligger til grund for denne ekstreme fejlacceptkultur. En kultur som de tog med ind i deres undervisning af os mere dødelige, og som trængte forfængeligheden i baggrunden til fordel for at lære gennem sine fejl. Hvorfor er det spændende? Jo, det er det, fordi det skaber en utvetydigt tryg atmosfære, hvor man ud over at lære i lyntempo har det sjovt, mens man gør det.

Jeg tænkte så det bragede over, hvad det er, som afstedkommer denne kultur, og min konklusion er, at når man beskæftiger sig med aktiviteter, som man potentielt kan dø af, og som i stor udstrækning er underlagt naturens luner, så betragtes enhver overlevelse grundlæggende som succes. Samtidigt er den grundlæggende erkendelse, at der ikke findes perfekte løsning eller et endegyldigt svar, for i morgen opfører naturen sig anderledes, og løsningen er en anden. Ud over overlevelse er resultaterne ikke synderligt interessante, det er til gengæld, hvad du lærte i forsøget og den robusthed, det gav dig til at møde de næste udfordringer. Derfor anerkendes du i de kredse for at gøre forsøget langt mere end for resultatet.

På den baggrund kan man jo godt reflektere lidt over, hvordan læringsmiljøet i skolesystemet eller for den sags skyld på arbejdspladsen ville se ud med den tilgang! Man kunne videre filosofere lidt over, om ikke også vores daglidags liv er potentielt dødeligt, og om ikke også det dermed fortjener mere anerkendelse for at gøre forsøget og for det, vi lærer af det, frem for anerkendelse af glansbilleder.

På vej på klatrebanens sorte rute

Under vores ophold ved TrollAktiv stiftede vi bekendtskab med en række nye dicipliner, men man lærer ikke at sejle wild water kajak, SUP eller rafte i løbet af et tætpakket ugeprogram på TrollAktiv, og det var heller ikke hensigten med vores besøg. Hensigten var en rusketur ud af friluftslivets mestringszone, og en appetitvækker til måske at forfølge nogle af de discipliner, vi var blevet introduceret for. Men ud over det så tror jeg, vi fik noget vigtigere med os hjem, nemlig modet til at turde fejle bare lidt mere!

Lidt om TrollAktiv

TrollAktiv har eksisteret siden 1993 og blev etableret af britiske Tim Davis som har en fortid i det britiske militær, mere end 35 års erfaring med friluftsliv og et utal af instruktøruddannelser på sit CV. I de første år var aktiviteterne koncentreret omkring guidevirksomhed på fjeldture. Gennem årene har aktiviteterne dog udvidet sig til i dag at omfatte en bred pallette af frilufts- og teambuildingaktiviteter.

Virksomheden drives stadig af Tim Davis, som i dag fokuserer på nye projekter og aktiviteter, mens en gruppe kompetente instruktører varetager det daglige arbejde og undervisning.

 

Dette er en del af en samlet turberetning. Du kan læse de øvrige dele og se flere billeder på www.tranumthomsen.dk.