Kursen var sat mod årets destination på Hardangervidda, mere præcist havde vi udpeget området omkring Krækja som mål. Køreturen fra færgen i Langesund tog ca. 5 timer i en tungtlastet bil med højt humør og silende regn på hele turen. Derfor kom det heller ikke som nogen overraskelse, at det regnede kraftigt, da vi først på aftenen parkerede bilen på en lille grusbelagt parkeringsplads ved Store Krækja. Efter 15 min. søgen efter en egnet teltplads i umiddelbar nærhed var vi silende våde og opgav foretagendet.
Under vores søgen havde jeg flere gange skulet til det nærliggende Fagerheim fjeldhotel (efterfølgende døbt luksushytten), og tanken om at starte turen med en nat i fuld luksus virkede stadigt mere tiltrækkende. En halv time senere sad vi bænket i den lune pejsestue med brød, ost og pølse. En blød start 🙂
Vi stod op til sol og en solid morgenmad, og derpå var vi klar til at forlade livet i luksus.
Kanoen blev pakket med telt, rygsække, proviant, osv. og kursen sat langs nordsiden af Store Krækja. Jeg var mentalt indstillet på at bruge god tid på at udsøge den optimale lejrplads, men efter ca. en time i meget astadigt tempo erklærede drengene, at de ikke havde tid til at sidde i den kano mere! Dermed endte vi på en lille tange cirka midtvejs på søen.
En basecamp bliver til
De nødvendige faciliteter i en basecamp består i prioriteret rækkefølge af et telt, en do (toilet), et køleskab og en bålplads.
Førstnævnte, nemlig teltet, kræver i vores tilfælde et nogenlunde plant cirkelformet område på 20 kvadratmeter. Det er lidt af en udfordring på fjeldet, men det lykkes på mærkværdig vis altid og også i dette tilfælde. Man skal ikke være prinsessen på ærten, og som man ligger der på sine 15 mm skum og en gammel fårepels, kan tankerne da godt ind i mellem flyve i retning af et tykt selvoppusteligt underlag….
Med teltet på plads kommer vi til doen eller toilettet, som i al sin simpelhed er et hul i jorden med en strategisk placering, som tilgodeser privatliv, komfort og sikker færdsel i lejren. I dette tilfælde var den åbenlyse placering bag en stor sten ca. 20 skridt fra teltet. Stenen tjente glimrende som afskærmning (privatliv), til at læne sig opad (komfort) og som tydelig markering (sikker færdsel).
Med behovet for ly og et sted at forrette sin nødtørft tilfredsstillet, er der mere ro på etablering af køleskab og bålplads. Med temperaturer i området 2 til 10 grader viste køleskabet sig i øvrigt aldeles irrelevant, men kassen med kølevarer blev ikke desto mindre gravet ned og behørigt dækket med sne fra en nærliggende snefon.
Bålpladsen tjener både til madlavning og hygge og med rigelige mængder sten til rådighed, er etableringen en overkommelig opgave. Til en bålplads skal der brænde, og det er straks en helt anden sag, når man befinder sig et stykke over trægrænsen. Du vender dig til at samle hver eneste lille kvist på din vej, som var det guldklumper. Ind i mellem er man tilmed heldig at finde et stykke drivtømmer.
Det tager en halv dags tid, før man tilfreds sidder foran teltet med sin kaffe, føler sig hjemme og nyder udsigten. I dette tilfælde en glimrende udsigt over Hardangerjøkulen i vest og Store Krækja mod øst. Så kan eventyret begynde…..