Vi havde en weekend fri i kalenderen og inspireret af de utallige De fem lydbøger sommerens telt-kos havde budt på, var intet mere naturligt end at tage til den ”øde” ø Tunø.
Fredag sidst på eftermiddagen gik det så op for undertegnede at øen ikke bare er bilfri – men HELT bilfri. Altså kunne jeg glemme alt om at snige et tungtlastet automobil om bord på færgen og måtte finde en anden løsning til transport af vores, alt andet end travel light, lavvu lejr. Løsningen blev en hastig ombygning af naboens udtjente cykelvogn – Rullemarie var født.
Vel ankommet fandt vi en god plads til vores lavvu på teltpladsen ved siden af havnen. Med udsigt mod Samsø og 20 meter til vandkanten, må det siges at være en perle. Med Basecamp på plads, blev tursækken pakket og vi startede på ekspedition øen rundt (rød rute) – altså først efter en stor is ved købmanden.
Vandringen startede langs de stejle skrænter på nordsiden af øen og da muligheden bød sig, tog vi en afstikker ned af den stejle skrænt til stranden. Ifølge Jakob er det nemlig her alle de sjældne sten findes.
Mod vestspidsen af øen flader landskabet ud og vi kunne gå langs stranden rundt til klinten, hvor Tejsten yngler i forsommeren, men hvor svalerne nu sværmede rundt som bier.
Videre gik det langs den smalle strand på nordsiden af øen til spejderpladsen, hvor vi spiste frokost og konstaterede at her skulle vi bo næste gang vi kom til øen. Efter en solid frokost og anseelige mængder kaffe til de voksne, gik turen videre ud til østspidsen af øen som vi døbte mini Skagen, da man her kan se fænomenet hvor bølger fra to retninger slår sammen.
Herfra var der kun nogle få hundrede meter til teltpladsen og basecamp, hvor vi kunne konstatere at vi var nået øen rundt. Med ekspeditionen vel overstået var det tid til at bade, proviantere til aftensmaden i gårdbutikker, finde flere sjældne sten, lege og drikke lejrkaffe.
Søndag gik med at finde midten af øen (gul rute) og endnu engang havnede vi på spejderpladsen til frokost. Her efter skulle basecamp pakkes ned og den nu punkterede Rullemarie skulle pakkes, før vi i en stiv kuling og sporadiske regnbyger trillede mod færgen.
Fed weekend med spændende ture i fin natur. Bestemt et besøg (mere) værd, men næste gang skal vi bo på spejderpladsen og Rullemarie skal have punkteringsfrie dæk.
Lidt facts:
Tunø er til at overskue med sine 3,52 km² og en kystlinje på ca. 9 km. Store dele af øen er fredet og trods sin ringe størrelse, byder den faktisk på meget varieret natur og dyreliv. Øen er rig på brombær, vilde æbler, strandkål og andet spændende som kan bruges i maden. For friluftsfolket er der tre gode overnatningsmuligheder, nemlig teltpladsen ved havnen, spejderpladsen med shelter og teltplads på nordsiden af øen og en lille shelterplads på sydsiden af øen. Hvis du kommer for naturoplevelsen så undgå perioden fra slutningen af juni til udgangen af juli, hvor der er festival, havnefest og generelt mange mennesker på øen.