Det var sidst på eftermiddagen, da vi parkerede bilen ved Haukeliseter Fjellstue. Himlen var blå, luften var lun, og der blæste en svag brise. Trods sløvheden efter bilturen fra Kristiansand, besluttede vi at komme på fjeldet med det samme, så rygsækkene blev slæbt ud af bilen og vandrestøvlerne snøret i en fart. Efter de første 500 meter havde vi hævet os ca. 150 meter, pulsen pumpede, og sveden piblede frem……der var faktisk udsigt til, at vi ville lugte lidt af turfolk allerede første aften.
Turen var begyndt! Vi skulle tilbringe små to uger med telt på Hardangervidda og alt, hvad vi skulle bruge, var pakket i vores fire rygsække. Telt, tarp, soveposer, kogegrej, fiskegrej, førstehjælp, varmt tøj, sommertøj, regntøj og ikke mindst proviant havde fundet sin plads og vejede godt til på ryggen.
Efter den bratte opstigning gik vi frem til den første egnede sø, Lille Venaretjønn og etablerede vores første lejr. Teltet kom op, og kogeapparatet blev tændt – nu skulle vi have noget aftensmad.
Mens maden blev tilberedt, tog Mads og Jakob en lille researchrunde omkring lejren og søen. Den blev dog afbrudt af et plask og Jakob, som råbte ”Mads er faldet i søen, Mads er faldet i søen…” De var ikke langt væk, men vandet var koldt, og der var potentielt langt ned, så der blev løbet stærkt. Inden redningsmissionen nåede frem, havde en meget våd Mads dog selv formået at redde sig i land. Nu lugtede han i hvert fald ikke mere, og tilmed var hans tøj blevet skyllet op! Efter aftensmaden valgte Jakob og Katrine på lidt mere frivilligt basis at følge trop, hvilket efterlod undertegnede som den eneste stinker i teltet.
På dag 2 vågnede vi, da solen ramte vores lille nylonbolig og i løbet af minutter forvandlede den til en bageovn. Der blev hastigt lynet op, og vi kunne konstatere, at der var udsigt til en smuk og solrig dag på fjeldet….dette forhindrede dog ikke størstedelen af familien i at tage en ekstra lur, nu hvor der var frisk luft i teltet. Faktisk dannede der sig hurtigt et mønster, hvor undertegnede nåede at indtage det meste af en kande kaffe, før den øvrige del af familien forlod soveposerne.
Det blev ikke til mange kilometer på dag 2, men vi bevægede os da nogle hundrede højdemeter op, inden næste lejr blev etableret ved bredden af Mannevatn. Dagen bød på masser af sol, dog afbrudt af en kontant skylle ved middagstid, som betød, at frokosten blev indtaget under tarpen.
Dette er en del af en samlet turberetning. Du kan læse de øvrige dele og se flere billeder på www.tranumthomsen.dk.