Euforiske over fiskelykken, gevirfundet og oven på den overdådige morgenmad som nærmest antog karakter af en fjeldbrunch, bevægede vi os videre mod nord, med den betjente fjeldhytte Litlos som mål.
Dagens rute var noget længere, end hvad vi havde formået at tilbagelægge på de foregående dage, men denne dag var også noget ganske særligt, for forude ventede et liv i uanet luksus. Vi havde planlagt at stifte indgående bekendtskab med en gammel institution i DNT’s betjente hytter, nemlig den treretters aftenmenu. Tilberedt af en kok og fremstillet af relativt friske råvare, bragt til den afsides beliggende hytten med sikkert ikke helt CO2 neutrale midler. Til maden fantaserede vi om at indtage henholdsvis kold Fanta og øl.
Der blev snakket meget om den forestående middag under dagens etape, men ud på eftermiddagen blev vi ramt af en snærende utryghed. Hvad nu hvis alt var optaget? Hvad nu hvis der ikke var mad nok? For at imødegå panikken besluttede vi at sende en delegation i forvejen med det ene mål at sikre middagen med alle midler.
Delegationen vandrede frem mod målet i hidtil uset tempo og med hytten i sigte, valgte vi at skære af ruten ved at vade vestspidsen af Litlosvatnet. Vi følte os som helte på en mission, mens vi forcerede vandmasser og genstridigt krat i Litloshaugen og ikke mindst, da vi troppede op i hyttens reception, forrevne og drivende våde. Vi blev forsikret om, at der var masser af plads til middagen, men det fratog os ikke følelsen af at have reddet familiens overlevelse.
Efter en lille times tid var gruppen igen forenet, og vi etablerede teltlejr ved Litlosvatn, hvorefter der var dømt grundig afvaskning til alle, før vi iførte os det reneste tøj, vi havde og begav os til middag.
Den traditionsrige middag på betjent DNT hytte forløber på den måde, at alle de trætte og sultne vandrefolk sidder og venter på stuen, og når maden er klar, slås dørene op til den veldækkede spisesal. Man tager plads ved et af langbordene, og mens maden bliver bragt ind, går snakken allerede højlydt om de mange oplevelser, rige fiskefangster, osv. Der er rigeligt af det hele, og de tre retter serveres i et rask tempo, som passer til appetitten.
Således indtog vi adskillige portioner aspargessuppe, efterfulgt af adskillige portioner kylling i chili med ris og endelig lun æblekage med flødeskum og norsk kogekaffe, før vi nærmest kravlede tilbage til vores lille teltlejr ved søen.
Dette var dag 5 på vores tur, og man skulle tro, at dagen ikke kunne blive bedre, men det kunne den. Alle samfulde dage havde Jakob gået og spejdet efter gevirer og taget adskillige omveje for at lede bag nærliggende bakketoppe, hvor ruten bød det, men indtil videre uden andet held end det afpillede eksemplar fundet ved Sigridtjørni. Nu vendte lykken, da det viste sig, at det nærmest regnede med gevirer i området omkring Litlos. I løbet af få timer var vi beriget med ikke mindre end fire store, flotte og ikke mindst tunge gevirer. Udsigten til at de skulle bæres ca. 50 km og mange højdemeter over fjeldet tilbage til civilisationen, skræmte øjensynligt hverken Mads eller Jakob.
Dette er en del af en samlet turberetning. Du kan læse de øvrige dele og se flere billeder på www.tranumthomsen.dk.