En lille og en stor

Vi stod op til den blankeste sø, man kan forestille sig.

Inden længe var drengene på vej i det iskolde morgenvand, og den voksne del af selskabet indfandt sig ved søen med en frisk kande kaffe som tilskuere til deres påfund og leg hen over stenene, ud i vandet og forfra igen. De har meget af tiden på fjeldet gang i sindrige og fordybede lege i de på en gang fremmede og kendte omgivelser.

Dagens plan var fisketur, og ruten var hen over den nye bro og sydpå ad T-mærkningen mod Svartenut. Vi elsker broer, måske fordi det er lidt pirrende at bevæge sig over ofte med voldsomt vand brusende under og altid tanken på, hvordan forårets flom mon har hærget hængsler og træværk få måneder forinden. Så der blev i vanlig stil taget billeder på vejen over den lange hængebro.

Det var lidt svært for drengene at få rytme i krop og sind uden sæk på ryggen og uden fast bestemmelsessted. Vi kiggede på kortet og bestemte os for at begive os til enden af en sø, hvor et vandløb stødte til med håb om, at både fiskeri og bygning af dæmning var muligt. Det gav lidt mere ro, og vi var hurtigt fremme ved stedet, hvor vi lavede base. Jeg smed mig i græsset på et underlag og udgjorde basen, Mads og Jakob smed støvlerne og gik i gang med at ommøblere en hel del mos. Min far gik på tur for at smide fiskestangen. Solens varme på huden, lidt græs der kildede armen, lyden af vandets rislen og drengestemmer i det fjerne, synet af fjeldtoppe og hvide skyer, der dovent drev forbi. Et fortættet øjeblik at tage med hjem, som kan kaldes frem igen på en trist, kold eller travl hverdagsdag. Efter en times tid dukkede min far op med fisk i hånden. Han havde fisket med spindere, og havde haft bid på krogen adskillige gange. Drengene var hurtigt på benene for at beundre fangsten. En stor og en lille fjeldørred, som skulle hjembringes til aftensmad. Det gav Mads umådeligt lyst til at fiske, og han ville gerne i gang med sin egen fiskestang. Men inden vi fik set os om, mærkede vi regndråber på den bare hud, der ellers lige havde solet sig. Sådan er det på fjeldet. Man drager afsted i høj sol og kan slet ikke forestille sig andet. Men fjelde er skygeneratorer, og på ganske kort tid kan der samle sig regnfulde sorte skyer. Vi kom hurtigt i regnjakker, fik alle vores sager ind under rygsækkene og hjalp hinanden med at snøre støvler og blive klar til afgang. Det lignede en kort byge, men det var skønnere at gå, mens det regnede, og vi begav os tilbage mod hytten. Med de to fisk forsvarligt hængt på en gren.