Nord for Basecamp rejste Øyuvseggin sig og lokkede udfordrende. Dette var ikke gået ubemærket hen for Mads og Jakob, som straks efter etablering af den nye lejr besluttede at kaste sig ud i en tur mod 1100 meter toppen. De diskuterede og planlagde ruten, ikke det letteste rutevalg, men sikkert det sjoveste. Udstyret med en walkie talkie begav de sig sidst på formiddagen afsted mod toppen. Godt 30 minutter senere stod de og vinkede på toppen af en stor sten ca. 150 meter hævet over lejren. Yderligere en halv time senere havde vi dem tilbage i lejren efter et besøg på den bagvedliggende 1100 meter top. Begejstringen var stor, og topturen kom på listen over aktiviteter til den umiddelbart forestående Open Basecamp.
Den guidede toptur blev således det første indslag i Open Basecamp. Alle ville med og både vabler og højdeskræk blev trodset i kampen for at nå den famøse 1100 meter top under kyndig guidning af Mads og Jakob. Følget fulgte troligt og modigt trop gennem mudder, stenfelter og krat. Kun en enkelt forældre måtte trækkes til side til en tjenstlig samtale efter åbent at have betvivlet vejvalget.
Alle kom godt igennem klatreturen, og gruppen samledes på fjeldryggen til en kort pause før den endelige tur langs fjeldryggen til toppen. Herfra var det ifølge guiderne en ren søndagstur, og det tror jeg faktisk, de fleste i selskabet ville give dem ret i.
Lidt senere stod vi alle på toppen og nød den vidtstrakte udsigt over Håhellervatn, de sneplettede fjelde og ikke mindst vores Basecamp. Det er altid en fed fornemmelse at nå en top og nyde udsigten, men denne gang var særlig, fordi vi havde en hel flok at dele det med.
Turen ned gik gennem det østlige dalstrøg, hvor der blev lejlighed til både at rutsje på en snefon, lege i bækken og nyde solen, før vi opløftede og trætte returnerede til Basecamp.
0 kommentare til “Guidet toptur”