Kano & kajaktur på Nørreå

Ifølge vejrudsigten skulle regnen og den stride vestenvind stilne af over middag, og netop derfor havde vi heller ikke haft travlt med at komme afsted. Mens vi sidst på formiddagen svingede bilen ud på de snoede veje mod vores startsted på Nørreå, var der dog intet, som tydede på, at vejret havde tænkt sig at imødekomme prognosen. Det silede fortsat ned, og der var ikke udsigt til, at skydækket ville aftage lige med det samme.

Vel fremme ved isætningsstedet i Vejrumbro skulle Ally (kanoen) samles, og det har altid været forbundet med en vis, skal vi sige energi, og sjældent af den positive slags. Derfor holdt resten af familien da også i vanlig stil en behørig sikkerhedsafstand til verbale udbrud og flyvende Ally stumper. Men som i et hvert godt ægteskab, så indfinder tålmodigheden, harmonien og eftergivenheden sig med årene. Kanodugen er for lille, stængerne bider i fingrene og spanterne vil ikke blive på plads, men vi har været der så mange gange før.  I sidste ende forvandles dyngen af alurør og dug altid til et prægtigt fartøj. Nærmest som en manifestation på et nu 10 årigt og modent forhold udeblev dramaet på denne regnvåde formiddag, og der udspillede sig i stedet en nærmest romantisk 15 minutters svanedans mellem Ally og undertegnede. Vantro nærmede resten af turfølget sig efterfølgende forsigtigt med udstyret, og vi fik hurtigt pakket og søsat de to fartøjer i den livlige å.

Nu gik det medstrøms, hjulpet godt på vej af 4 til 5 km/t strøm og små 8 m/s vind i ryggen, og nu kunne man jo forledes til at tro, at det så var ren afslapning. Men det er som bekendt ikke fart i sig selv, men farten gennem vandet, som gør et fartøj styrbart, og derfor måtte både padler og pagaj flittigt i brug, for at komme helskindet gennem de mange sving. Efter en del zig-zag sejlads og deraf affødt heftig debat, blev der skiftet styrmand i kanoen. Det lykkedes efterfølgende Mads at finde harmonien, mens Jakob trak kanoen solidt frem gennem vandet.

I kajakken var der anderledes ro, og med roret svinget i vandet var der ingen problemer med at komme rundt i de mange smalle sving. Der var tid til at tage billeder, lave småjusteringer og ikke mindst ærgre sig over, at dayboxen ikke var fyldt op med snack.

Notat til pakkelisten: Husk ALTID at fylde dayboxen med hemmelige snack.

Nu var vi jo kommet lidt sent afsted, og det betød, at eftermiddagskagepausen indfandt sig allerede efter godt en times sejlads. Eftersom det stadig var ret fugtigt vejr, blev det dog en relativt kort pause med rigelig kage, men uden kaffe.

Meget bedre var det ikke, da vi ved 17 tiden holdt pause lidt før Tindbæk. Ja, faktisk var det lidt værre, eftersom vi ikke havde mere kage! Som om det ikke var nok, så blev undertegnede smidt ud af kajakken og måtte overtage pladsen som styrmand i kanoen, hvor Mads var helt udmattet af at opretholde harmonien med elementerne.

Mens vi padlede videre på den sidste etape, så det endelig ud til, at vejret havde tænkt sig at overholde sin del af aftalen. Der begyndte at komme små huller i skyerne, vinden løjede, og inden længe havde vi en blå himmel over os. Styrmanden i kanoen fik plaget sig til lidt snackkrummer fra drengenes lommer, og det var pludselig svært at få øje på noget, som ikke var perfekt.

I kajakken må det også have været ret perfekt, for den så vi ikke meget til efter pausen! Efter en kort tilvænning forsvandt den ud mellem åens krumninger med styrmanden iført et bredt smil. Ja, faktisk var der kun sporadisk kontakt, indtil vi ved 19 tiden nåede frem til shelterpladsen. Her ventede en ydmyg kajakroer på assistance til at komme tørskoet i land på den sumpede brink.

Fremme ved shelterpladsen lød prioriteterne på tørt tøj, bål, kaffe og endelig aftensmad. Allerede ved afførelse af de dagklamme neoprensko steg livskvaliteten, med bålet og kaffen steg den yderligere, og da vi lidt senere kunne sætte tænderne i en række bållune hotdogs, var det næsten for meget af det gode.

Det havde været en lang og vejrmæssigt også lidt hård dag. Det var dog glemt, da vi senere sad mætte og varme omkring bålet, mens der gik ild i et par skumfiduser. En havde fundet harmonien som styrmand,  en anden havde været et beast med padlen og to havde bare nydt at være på tur med deres pre-teens.

Facts om Nørreå

Nørreå er ca. 40 kilometer lang og strækker sig fra Vedsø syd for Viborg til dens udløb i Gudenåen ved Fladbro. Åen har et samlet fald på kun 2 meter og derfor ses også ofte oversvømmelse af den omkringliggende engarealer. Åen løber i en bred smeltevandstunneldal og har pga. en stor tilførsel af grundvand fra viborgsøerne en relativt konstant vandføring. Der er et rigt dyreliv langs åen og er du heldig ser du en Odder.

Facts om lille shelterplads Nørreå

Shelterpladsen er placeret ca. halvvejs mellem Vejrum og Randers. Pladsen er placeret højt med udsigt over ådalen og har to sheltere med tilhørende bålpladser. Der er hverken vand eller toilet på pladsen så husk at medbringe en spade + toiletpapir, drikkevand eller vandrenser.