Kogegrej anno 2016

Facebookmail

Nu skal det være slut med lunken pulverkaffe, når vi er ude på tur. Derfor har jeg, efter grundig research, indkøbt en Primus Lite+ kompakt gasbrænder med integreret 0,5L krus/gryde/kaffekande.

 

 Primus-Lite-plus-Gasbraender-sort-1

Primus Lite+ med tilhørende kaffestempel (foto: Primus)

 

Primus-coffe_press_lite-1

Stempelkande indsats til Primus Lite+

 

Brænderen skrues direkte på en gasdåse og anvendes 100g dåser kan brænder + gasdåse opbevares inden i gryden. Brænderen er udstyret med piezo tænding så du ikke skal rode med lighter eller tændstikker. Tak til Primus for den detalje.

 

Gryden monteres fast på brænderen med en ret velfungerende låsemekanisme. Dette betyder at du ikke har en åben flamme i teltet, hvis den vælter og samtidigt giver det mulighed for at hænge brænderen op.

 

Brænderens effekt er opgivet til 1.500W og i praksis kan jeg konstatere at en fyldt gryde (dvs. ca. 600 ml) koger på ca. 3,5 min. Brændetiden på 100g gas er opgivet til en time. Brænderens ret lukkede design bør bevirke at den er ret tolerant overfor vind og umiddelbart er det også min erfaring. Den ultimative test i en stiv kuling på fjeldet udestår dog.

 

Jeg har nu brugt den et par gange og den virker umiddelbart både solid og gennemtænkt. Tilmed er det et lækkert design som klart biddrager positivt til æstetikken på tur 🙂 Den tegner til at blive et godt supplement til mit mere end 20 år gamle Trangia og måske kan den helt overtage køkkenet på soloture.

 

Læs mere på Primus hjemmeside her.