Nordisk Alfheim 19.6 reparation

Facebookmail

Efter nogle års brug trænger barduner og stropper på Nordisk Alfheim 19.6 til udskiftning, og det er en opgave, som du sagtens selv kan klare. Nedenstående fremgangsmåde kan naturligvis også anvendes på Nordisk øvrige bomuldstelte, men så er antal og længder anderledes.

Til et Nordisk Alfheim 19.6 skal du bruge:

Du kan købe det hele ved paracord.eu for under kr. 400,-

Desuden skal du bruge:

  • Saks
  • Kraftig tang
  • Lighter
  • Varmepistol eller kraftig lighter

Start med at afmontere en bardun fra teltet og mål 14 stykker paracord op efter denne. Husk at smelte de nye barduner i enderne med det samme, så de ikke trevler.

Afmonter nu den første bardun i de øverste øjer og sæt den nye i på samme måde. Lav knuden som den gamle knude.

Bardun færdigmonteret i øverste øjer

Monter nu bardunstrammeren på den nye bardun, som vist på billedet herunder.

Bardun gennem bardunstrammer

Træk bardunen gennem de nederste øjer og tilbage i bardunstrammeren, som vist på billedet herunder. Afslut med en knude på bardunen. Nu kan du afmontere de resterende 13 barduner og skifte dem på samme måde.

Bardun gennem de nederste øjer og tilbage i bardunstrammer

Når bardunerne er skiftet, skal du i gang med stropperne i bunden af teltet. På ældre udgaver er dette en sort elastik, mens det på nyere telte er en fast strop.

Krympeflex og samleled til stropper

Start med at klippe alle de gamle elastikker/stropper af. Klip nu 16 stykker bardunline ved at måle efter de gamle elastikker/stropper. Husk ca. 2 cm overlæg til samleled. Husk igen at smelte enderne med det samme, så de ikke trevler. Klip så 16 stykker krympeflex ca. 5 mm længere end længden på samleled. Du skal bruge 16 og ikke 14, fordi der er to ekstra i teltåbningen.

Træk nu et stykke krympeflex på hver strop, så du ikke glemmer det senere.

Stropper klar til montering

Træk stroppen gennem øjet på teltet og monter den i samleleddet, som vist på billedet herunder.

Strop klar til at blive klemt

Klem nu samleleddet godt sammen med en kraftig tang og sæt krympeflexen hen over samleleddet. Varm krympeflexen fra alle sider, så den krymper helt omkring samleleddet. Pas på ikke at komme for tæt på teltdugen med varmepistol eller lighter.

Færdig strop

Gentag den samme proces for de resterende 15 stropper.

Tillykke, nu har du et velfungerende telt i de næste 5 -7 år!

0 kommentare til “Nordisk Alfheim 19.6 reparation

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *