Nudler og bækvand

Årets første tur skulle være en vildmarkstur. Derfor trodsede vi stormvarslerne og satte kursen mod nationalpark Thy. Rygsækkene var pakket til en tredages tur med telt, og da Mads og Jakob havde planlagt provianten, bestod den for hovedparten af kopnudler og skumfiduser.

Vel ankommet til turens startsted i Klitmøller, begav vi os friskt afsted for at udnytte den sidste rest dagslys, før det totale vestjyske mørke sænkede sig. Det gik sådan set rigtigt fint, indtil vi et par timer senere stod midt på heden på noget, som engang var en sti, men nu var en vanskeligt fremkommelig sump. Det var samtidigt blevet mørkt, altså helt mørkt, og den varslede storm viste tænder, mens den uhindret hvæsede hen over heden.

De store pandelamper blev fundet frem, og i løbet af meget kort tid fik vi os navigeret frem til en lille klynge fyretræer, hvor drengene lige så hurtigt fandt en lysning, lige nøjagtigt stor nok til vores telt. Lejren var sikret og snart lå vi i vores soveposer og slubrede nudelsuppe, mens vi lyttede til stormen som med stor energi forsøgte at vælte vores lille skov omkuld.

Næste morgen efter 12 timers søvn i den bløde skovbund kunne vi ved lidt nærmere kortlæsning konstatere, at vi havde præsteret at slå lejr på det vel nok eneste private lille stykke jord i hele den store nationalpark.

Nødlejr naturligvis og derfor næsten helt i orden, men ret godt ramt!

Efter et par portioner nudelsuppe og morgenkaffe fortsatte vi nu sydover med en blå himmel over os og en vind, som viste en vis barmhjertighed. Ruten var stadig umulig at følge pga. vand, så vi vandrede det meste af dagen langs klitterne, til vi nåede Tvorup Plantage og det karakteristiske sømærke.

Efter lidt yderligere nudelsuppe ved Bøgested Rende startede jagten på en lejrplads og denne gang helst en rigtig en af slagsen, hvor vi måtte lave bål. Der opstod livlig diskussion, ja nogen vil mene decideret mobning, i relation til undertegnedes evner til at finde frem til en lejrplads. Dog indfandt den ydmyg beundring sig (næsten), da vi lidt senere og uden tøven svingede ind på Tvorup Vest Shelterplads.

Tvorup Vest Shelterplads ligger højt i en lille rydning med udsigt mod klitterne i vest. Den har fine faciliteter i form af en delvist lukket shelter, bålplads, brændeskjul med tørt brænde og sågar en kløveøkse. Lidt afsides er der bygget et fint muldtoilet. Der findes desuden flere gode teltpladser i rydningen og lige nord for pladsen løber en lille bæk. Sidstnævnte blev vores drikkevandsforsyning, og da vi havde glemt at medbringe vandrenser, blev der kogt en del brunt bækvand.

Teltet fik lov at blive i rygsækken, og vi indtog i stedet den fine shelter. Der blev pakket ud, tændt bål, mere bål og til sidst det, vi kalder Monsen bål, altså et kæmpe bål. Den slags kan man ganske vist kun tillade sig om vinteren, når naturen er drivvåd, men så er det til gengæld dejligt, og strålevarmen luner helt ind til knoglerne.

Ud på eftermiddagen ankom et par hollandske vandrefolk sydfra. De havde åbenlyst håbet på en nat i shelter, men måtte i stedet slå deres telt op i behørig afstand af Monsen bålet. Lidt senere ankom yderligere fire unge tyskere til pladsen med en skål snobrødsdej under armen. Således endte vi med at sidde ikke mindre end ti mennesker og tre nationaliteter omkring bålet på denne stjerneklare januaraften.

Næste morgen startede sædvanen tro med en kombination af kaffe og nudelsuppe, begge fremstillet på en basis af mørkebrunt bækvand. Endelig ikke at forveksle med brakvand, for det smagte ganske fortrinligt. Lidt som en doven Earl Grey te, der har trukket lidt længe, men uden garvesyren.

Mens den mest vandresyge, altså Katrine, blev sendt retur efter bilen ryddede vi andre op på pladsen og hyggede ved et lille morgenbål, inden vi senere gik den udvandrede og automobilet i møde og returnerede mod Aarhus.

Nationalpark Thy, we will be back! Vi glæder os allerede til at opleve den sydlige del af nationalparken. Det bliver dog forhåbentlig ikke på en diæt af nudelsuppe og kogt bækvand.