Ømme stænger

Facebookmail

Der er morgener, hvor man vågner i teltet og bare ved, at det bliver en god dag! Solens spil på teltdugen, stilheden (Læs; ingen regn og vind) og naturens lyde fortæller dig, at du står op til noget smukt. Lige netop sådan var det denne torsdag morgen i Basecamp!

En smuk morgen i Basecamp

Dagens aktivitet i Open Basecamp 2020 var introduktion til fjeldvandring, og alle havde meldt sig klar til den forestående 12 km rundtur i området. Dem på 6 år, dem på over 70 år, dem med vabler og dem som slet ikke troede, at de kunne gå så langt. Lejren summede af aktivitet, og rundt om i teltene blev der spist morgenmad, brygget kaffe og pakket til dagens tur, alt i mens dagens turguide allerede trippede utålmodigt i lejrens fællesområde.

Vi var næsten klar til afgang kl. 10 og satte kursen sydøst af T-ruten mod DNT hytten Gaukhei. Dagens rundtur gik sydøst forbi Svarteløken og Øyuvsløken til rutekrydset ved Sandvatnet. Derfra nordover, op langs Øyuvsvatnet til Øyuvsbuhytten og endelig retur til Basecamp langs nordsiden af Øyuvsvatnet. Det var en rute på ca. 12 km, som ville byde på en række af de udfordringer, man typisk møder, som utallige højdemeter, sump, snefoner, stenfelter og ikke mindst forcering af både små og store vandløb.

Efter godt en times vandring nåede vi i spredt formation frem til turens første pausested ved en lille sø i 960 moh. Kombinationen af det gode vejr og højdemeter havde gjort alle godt varme, og primært børnene valgte den hurtige afkøling i søen, mens de resterende valgte skyggen.

Badepause på vandretur

Efter endt afkøling og indtag af tursnack gik turen videre ned mod elven ved den nordlige ende af Sandvatnet. Her blev frokosten indtaget langs bredden af de lave indsøer, og fiskefolket bemærkede hurtigt, at vandet “kogte” af fisk.

Allerede på andet kast med en lille spinner var der bid, og vi fortsatte i en hidtidig uset succesrate med at hale fisk ind. Det var et sandt drømmescenarie bortset fra det lille men, at langt størstedelen af ørrederne var for små til at ende deres dage på stegepanden. Det så nærmest ud til, at vi havde ramt en fiskebørnehave. Sjovt var det nu, også selv om fangsten nænsomt måtte sættes tilbage i vandet.

Mætte af frokost og fiskelykke skulle elven forceres og det krævede nogen søgen at finde det bedste sted at gøre dette. Lette på fødderne var børnene sammen med turens guide selvfølgelig de første til at nå den anden side og give gode råd om, hvordan strømmen skulle forceres tørskoet.

Elven forceres

Det var ikke alle, som kom over med tørre sko, men hvad betyder det, når vejret er lunt, og solen skinner fra en skyfri himmel? Det gik videre i tiltagende rask tempo nordover mod Øyuvsvatnet, hvor endnu en perfekt badestrand opholdt os i en rum tid.

En snefon krydses

Lige efter Øyuvsbu måtte en snefon krydses, før vi kunne vende snuden mod vest langs nordsiden af Øyuvsvatnet og med Basecamp inden for rækkevidde. Det var et flot syn at se den store flok krydse sneen og det gav anledning til stor taknemmelighed og glæde over at være en del af fællesskabet, oplevelserne og samhørigheden med og i naturen.

Det var en glad, træt og stolt flok, som satte sig tungt i græsset i lejrens fællesområde sidst på eftermiddagen efter at have tilbagelagt lidt over 12 km fjeldvandring og ikke mindst 325 højdemeter. Både dem på 6 år, dem på over 70 år, dem med vabler og dem, som slet ikke troede, at de kunne gå så langt.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *