Til forskel fra tidligere, hvor vi har haft Ådneram som transit for den videre tur på fjeldet, skulle det denne gang være vores base i en hel uge. Vi blev hilst velkommen af en forrygende snestorm og heldigvis også en varm hytte, hvor der til drengenes overraskelse var et rigtigt toilet. Mads fyrede straks op i brændeovnen og konstaterede, at de magiske 30 grader nåes uendeligt meget hurtigere her end i en ældre utæt DNT hytte. Denne kombination af rigelig nysne, en yderst lovende vejrudsigt, tillagt en nu ualmindeligt lun hytte og de sanitære forhold, tegnede positivt.
Lørdag skulle vi ud på den først tur i området og improviserede os tværs over en sø og derfra med lidt besvær op på rød løjpe. Det kunne have været gjort mere elegant, men nu er vi jo turfolk og ikke løjpefolk. Drengene blev sat i sporet og udviste den rutine, man kan forvente af unge mænd, med nu nogle års erfaring ud i skiløb. Afsted gik det med nærmest uendelig tillid til egne evner, såvel når det gik op som ned. På hjemturen passerede vi DNT hytten i Ådneram, og jeg kunne berette til de unge poder, hvordan morfar og jeg havde siddet mange aftener og forberedt os på forestående fjeldture på netop denne hytte. De hæftede sig dog mere ved potentialet af en fed legebakke bag hytten end ved min medrivende fortælling.
Den resterende del af dagen gik med opstart af et ambitiøst iglo projekt, som det med al sandsynlighed ikke lader sig gøre at afslutte, men fundamentet ser rasende godt ud.
Søndag stod den på velplanlagt tur op gennem dalen langs sommerruten mod Grautheller hytten og Taumevatn. Der var medbragt trangia, rigelig proviant og grej til lange pauser. Det var fantastisk vejr og et skiføre, som man kun tør drømme om.
Ruten går lidt op og ned med en klart stigende tendens, men det gode føre gjorde, at det gik som en leg, og nedkørslerne var til stor morskab, ikke mindst for de mindste. Mens vi andre magelig placeret i solen stegte pølser og drak kaffe, fortsatte børnene nærmest endeløst med sildeben og nedkørsler, kun afbrudt af korte pauser til indtag af en klap-sammen mad og varm kakao. Selv om der ventede en varm hytte med rigtigt toilet og brusebad nede i dalen, følte vi os her som rigtige turfolk.
Mandag skulle vi så prøve kræfter med den røde løjpe. Den udemærkede sig ved at følge alpinløjpen til toppen af fjeldet. Dette giver nogle hurtige højdemeter, men det stiller også visse udfordringer i forhold til klassisk langrendsgrej og teknik. Det lykkedes os dog, med en kombination af feller, sildeben og pistekravling, at nå toppen. Her ventede der os som forventet en fantastisk udsigt og en videre løjpe med fine bakker og pausesteder. Børnene benyttede den velpræparerede løjpe og de fine bakker til at løsrive sig fra sporet og øve plovning. Se evt. mere på vores YouTube kanal her.
Nedturen på alpinløjpen forløb med samme mangel på elegance som opturen. Rumpekørsel på en iset alpinbakke har i hastighed, hvad det fuldstændigt mangler i elegance. Godt at der ikke var andre på bakken den dag.
I de følgende dage holdt vejrudsigten til punkt og prikke med let frost, vindstille og blå himmel, og det gode vejr blev benyttet til længere ture på henholdsvis rød og blå løjpe. (Begrænset sortiment og gensynets glæde bør ikke undervurderes, særligt ikke når det gælder ture med børn). Der blev tilbagelagt imponerende strækninger, op og ned, op og ned. Sildeben udføres rutineret og med en hastighed, hvor undertegnede døjer med at følge med på de tunge fjeldski. Plovning er ligeledes ved at være på plads, selv om der stadig forekommer voldsomme styrt, når vovemodet tager overhånd, eller man lige får øje på noget spændende på vej rundt i svinget.
Vejrprognosen holdt fortsat stik, og torsdag stod vi op til tøvejr og let regn. Selv om der var erklæret hviledag, blev det dog til et par småture og kørsel på nærliggende bakker. Igloen blev også en anelse højere, men da den nærmede sig sammenstyrtningsfare, blev arbejdet indstillet, og den blev omdannet til legeborg.
Fredag stop vi op til sol, vindstille og let frost, hvilket betød, at føret nu var noget iset. Det afholdt os dog ikke fra at tage et par timer på ski før afgang mod færgen i Kristiansand, efter en fantastisk uge på ski. Vi var usandsynligt heldige med vejret, hvilket gav mange timer på ski og gode lange pauser i bakken. Det blev turen, hvor magien indtraf, og børnene gik fra at kæmpe med teknik til rutineret at beherske skiene som transportmiddel.