Så gik det galt igen!

Facebookmail

I sidste uge kæntrede hele tre kanoer på Borre Sø i Silkeborg og ni personer havnede i vandet. En del af dem havde ikke redningsvest på og kunne heller ikke svømme! De var heldige at blive reddet op af det endnu kølige vand, før det gik helt galt.

Det er endnu en påmindelse om at kanoer ikke er legetøj og at et minimum af viden og kompetencer skal være på plads, før I drager afsted.

IMG_0440
Tidlig morgen på Gudenåen

En kano er ikke velegnet til åbent farvand

Sejl ALDRIG længere ud end at du kan svømme i land og potentielt også bjerge andre sikkert i land. 100 meter er rigtigt langt at svømme med en vandfyldt kano, eller et barn i favnen.

Hav ALTID redningsvest på

…..også selv om du er verdens bedste svømmer. Er du først havnet i vandet er det næsten umuligt at få den på og du har heller ikke tid og fokus til det. Børn bør altid have redningsvest på, mens voksne som kan svømme kan nøjes med en svømmevest.

Lav kæntringsøvelse

Inden I tager afsted, bør I lave en kæntringsøvelse. Find et sikkert sted og tip rundt med vilje, for at få fornemmelsen af situationen og hvad det kræver at bjerge en kano og hinanden sikkert i land.

Bind altid oppakningen fast

Det hjælper på opdriften af kanoen i en kæntringssituation, hvis oppakningen bliver i kanoen og desuden er det rart at have dit udstyr, også efter en kæntring.

God tur!

0 kommentare til “Så gik det galt igen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *