Vi har ikke kørt længe af den unseelige lille landevej før vi bliver mødt af et diskret grænseskilt og to snakkesagelige Norske toldere. Ude af knotland, vi er reddet! (det er alment kendt at myg og knot respektere grænser)
På bagsædet drøfter drengene hvad de skal anvende den netop udstedte kørepræmie på (info: i vores familie udløser overdreven brug af automobil på hinanden følgende dage en kørepræmie). Det bliver dyrt på turen til Lapland næste sommer!
På forsædet spotter moders skarpe øje efter ca. 3 timers kørsel et uidentificeret vand som ser lovende ud og tilmed er solen begyndt at skinne. Der træffes en hurtig beslutning, om at tage et researchophold på en tilstødende campingplads og vupti står teltet ved bredden af Aremarksøen, Trangiaen koger, drengene laver blåbærsyltetøj og der er ikke hverken knot eller myg i syne. Nu mangler vi bare en plan……
Efter lidt snak med de lokale og læsning af kort ,har vi dannet os et overblik. Søen er en del af Halden kanalsystemet som sammenlagt er ca. 90 km vandvej fordelt på sø, elv og kanal. Nu er vi klar til kanotur og udmark, men desværre blæse det en del og søen vi ligger ved er dermed ikke farbar. Det er der i mod kanalen nord for Strømfoss, en halv times kørsel væk og dermed bliver det udgangspunktet for vores tur.
Det er en fantastisk følelse endelig at tage plads i kanoen og sætte padlen i vandet. Nu er vi langt om længe på tur og roen sænker sig over hele familien, mens vi langsomt padler os modstrøms op af elven. Da vinden stadig er frisk er dagens etape naturligt begrænset af den næste store sø. Men det gør ikke noget, for så har vi god tid til det vi er bedst til, nemlig at finde den optimale lejrplads.