Facebookmail

GPS er i dag en integreret del af enhver telefon, tablet og meget andet udstyr som vi benytter i dagligdagen. Vi forventer til enhver tid at kunne se vores nøjagtige position og deler den i øvrigt lystigt med andre. Når vi tager billeder bliver positionen gemt i billedet, når vi skal finde vennerne på festival bruger vi en app og diskussionen om hvem der ellers kigger med på vores færden går til tider højlydt.

Lidt historie

Hvad der i dag betragtes som en helt naturlig funktion i meget elektronisk udstyr, var for bare 20 år siden et teknologisk gennembrud. For os friluftsfolk betød det at vi pludselig aldrig behøvede være i tvivl om hvor vi var – altså hvis vi købte en meget dyr dims.

GPS historien starter helt tilbage i 1970’erne hvor det amerikanske forsvarsministerium ønskede sig et globalt satellitbaseret positioneringsystem. I 1989 var systemet delvist operationelt og Magellan introducerede den første håndholdte GPS modtager. I 1993 var 24 NAVSTAR satellitter så i kredsløb og systemet var fuldt operationelt over hele kloden. Frem til 2000 var systemet til civil brug intensionelt forringet til en nøjagtighed i omegnen af +/-100 meter.   Fra dag til dag oplevede civile brugere pludselig en forbedring af nøjagtigheden ned til få meter og helt nye anvendelsesområder blev mulige.

I Rusland udviklede man samtidigt et lignende system kaldet GLONASS, som dog ført for nylig er blevet tilgængeligt til civil brug. Siden har vi også fået det europæiske Galileo system. Selv om der i dag findes flere systemer er de alle grundlæggende baseret på de samme principper.

Hvordan virker det

GPS står for ”Global Positioning System” som oversat til dansk betyder globalt positions system. Grundstammen i systemet er en række satellitter placeret i kredsløb omkring jorden. GPS satellitternes kredsløb er tilpasset således at man fra et hvilket som helst sted på jorden altid vil kunne ”se” mindst 4 satellitter på samme tid.

Garmin 60CS med kort (foto fra Garmin)

Hver GPS satellit udsender et signal indeholdende en unik kode med information om placering, tid mm. Det er disse signaler som modtages af en GPS modtager og omregnes til en position.

Der er tale om ganske svage signaler og skal GPS modtageren kunne modtage disse kræves et forholdsvis frit udsyn til himlen. En GPS modtager vil derfor ofte ikke fungerer optimalt indendørs, under kraftigt løvdække eller i smalle gader mellem etagebyggeri.

For at GPS modtager skal kunne beregne din position forudsættes at den kan ”se” mindst tre satellitter. Dette vil imidlertid kun give en todimensional position, dvs. uden højde. Skal GPS’en beregne din position i tre dimensioner, kræves udsyn til mindst fire satellitter.

Moderne GPS modtagere benytter sig af en kombination af GPS, GLONASS og satellitbaseret differential GPS. Dette giver en høj pålidelighed og præcision ned til under en meter.

Hvad skal jeg med GPS

Flere steder på Turfolk.dk gør vi meget ud af hvor vigtigt det er at du altid medbringer kort og kompas og ved hvordan du skal bruge det så hvad skal du egentlig med GPS?

Alle som vandre på fjeldet har på et tidspunkt oplevet ikke at være der hvor de troede de var. Særligt på vinterfjeldet hvor landskabet er hvidt og konturerne udviskede kan det let gå galt. En GPS modtager er først og fremmest en ekstra livline i orienteringen og den kan gøre en vigtig forskel den dag du bliver overrasket af en snestorm eller tæt tåge. Jeg vil til enhver tid anbefale at en GPS modtager indgår i oppakningen til en vintertur på fjeldet.

I vejr som dette kan du let gå lige forbi en hytte uden at opdage den.
I vejr som dette kan du let gå lige forbi en hytte uden at opdage den.

Samtidigt kan en GPS modtager gøre det sjovere at være på tur, fordi den øger dine muligheder for at planlægge turen og giver dig en større frihed til at gå ”off track”. Endelig kan en GPS modtager hjælpe dig med at huske dine ture, gode pausesteder, fiskepladser osv.

Husk imidlertid altid at en GPS modtager er et avanceret instrument som kræver batterier og kan have det svært med en tur i elven. Orienterer du primært efter GPS skal du derfor altid medbringe mindst en ekstra modtager, samt rigeligt med batterier. Det gælder stadig – at en GPS modtager aldrig overflødiggøre papirkortet og et kompas, husk det og lær at bruge det!

Hvad kan en GPS modtager
Den vigtigste funktion i en GPS modtager er naturligvis beregning og præsentation af din position i form af et koordinatsæt som igen kan overføres til en position i dit kort. Min første GPS modtager, en Garmin GPS12 kunne ikke meget mere end det.

Garmin GPS12
Garmin GPS12

Alle GPS modtagere kan imidlertid langt mere end blot at præsentere din nuværende position. Nogle modtagere har bla. indbygget elektronisk kompas og højdemåler som kan anvendes til henholdsvis pejlinger og tegning af højdeprofiler. I dag har alle GPS modtagere også mulighed for indlæsning af elektroniske kort, sådan at du på skærmen kan se din position direkte på kortet.

Garmin Montana 610, (foto fra Garmin)
Garmin Montana 610, (foto fra Garmin)

Væsentligste funktioner (waypoint, ruter og spor)

Waypoints
En GPS modtager kan gemme en række positioner, kaldet waypoints. Et waypoint kan f.eks. være positionen på et godt vadested, en hytte, dine pausesteder, der hvor du fangede en fisk, mm.

Waypoints kan laves ved markering af en position mens du er på tur, ved forudgående indtastning af koordinater eller ved overførsel fra et program på en PC.

Ruter
Ruter er en række waypoints som er sammensat i en given rækkefølge sådan at de udgør en rute. Ved aktivering af en rute på GPS modtageren vil den guide dig fra punkt til punkt, indtil du når frem til det sidste punkt som f. eks. kunne være en hytte.

GPS på tur

Ruter kan sammensættes manuelt på GPS modtageren eller via et PC program.

Spor
Et spor er en række positioner gemt i GPS modtageren, sådan at de udgør et spor svarende til den rute du har tilbagelagt. På mange GPS modtagere kan du gemme flere spor, f.eks. for hver enkelt dag du har været på tur. Ligeledes har de fleste GPS modtagere en funktion, som baseret på det gemte spor, kan lave en automatisk rute tilbage til dit udgangspunkt, også kaldet backtrack.

På mange GPS modtagere er det muligt at overføre de gemte spor til en PC og få vist nøjagtigt hvor du har gået på din tur. Dette er en sjov funktion som gør det lettere at huske dine ture, dele ruter med andre og undgå evt. fejltagelser i fremtiden.

Hvordan orienterer jeg med GPS?
Der findes flere måder at orienterer efter GPS på, men generelt kan man dele dem op i tre metoder, nemlig koordinatmetoden, rutemetoden og kortmetoden.

Koordinatmetoden
Ved koordinatmetoden anvendes GPS modtageren udelukkende til, med passende interval, at aflæse positionen og overføre denne til kortet. Der er ved denne metode ikke nogen grund til at have modtageren tændt hele tiden, det er nok at tænde den når du ønsker en position.

For at benytte GPS modtageren på denne måde er det vigtigt at du sætter dig ind i hvordan positionsformat og kortdatum ændres på den pågældende modtager. Disse to ting skal nemlig stemme overens med det papirkort du anvender, dels for at kunne overfører positionen og dels for at får den rigtige position. Fejlagtig indstilling kan medføre fejl på op til flere hundrede meter, nok til at gå lige forbi en hytte i dårligt vejr!

Stort set alle nyere skandinaviske kort anvender i dag positionsformatet UTM og kortdatum WGS84. Dog kan du stadig komme ud for kort som er tegnet i EUROPEAN 1950.

For yderligere information om positionsformat og kortdatum henvises til GPS modtagerens manual og kort og matrikelstyrelsen.

Rutemetoden
Ved rutemetoden anvendes GPS modtageren mere kontinuert på turen, mens der også kræves en del forberedelser i form af indlæsning af waypoint og ruter. Denne metode er særligt anvendelig på vinterturer, hvor pludseligt dårligt vejr og nedsat sigtbarhed kan besværliggøre orienteringen.

Forberedelserne består i at lave ruter bestående af en række waypoint og overføre disse til modtageren. Dette kan gøres manuelt ved at opmåle strategiske punkter på ruten i papirkortet og efterfølgende indtaste disse i modtageren og sammensætte dem til ruter.

En lettere metode er typisk at anvende det medfølgende PC program. Til Garmin modtagere hedder dette program Basecamp eller til ældre modtagere Mapsource, men der findes også andre programmer som f.eks. OziExplorer som kan anvendes til forskellige fabrikater. Uanset hvilken metode der anvendes til at lave ruterne er det vigtigt at punkterne placeres strategisk, hvorved ruten bliver let at gå efter. Gode placeringer at waypoint på ruter er eks. ved vadesteder, stiskel, sving, toppe, indgang til dalstrøg, mm. Som ved koordinatmetoden er det også her vigtigt at have styr på positionsformat og kortdatum. Yderligere kræves viden om hvordan waypoint og ruter oprettes i den anvendte modtager.

Kortmetoden

Ved kortmetoden anvendes en GPS modtager med mulighed for indlæsning af digitale kort og på turen kan positionen direkte aflæses som en markering på det elektroniske kort som vi kender det fra telefoner og tablets. Forberedelserne består i at fremskaffe anvendelige elektroniske kort til den pågældende modtager og dette kan være et problem for nogle områder og modtagere, hvorfor metoden ikke altid kan anvendes.

Garmin laver udemærkede men dyre elektroniske kort over Norge, Sverige og Danmark identiske med de geodætiske vandrekort. Kortene indeholder stort set de samme detaljer som papirkortet, men en række signaturer er ændret for at lette aflæsning på skærmen. Der findes desuden mulighed for at hente gratis (open source) kort over en del områder. Vi anvender f. eks. ofte kort fra Frikart.no.

Garmin 60CS med kort (foto fra Garmin)
Garmin 60CS med kort (foto fra Garmin)

Da skærmen på en GPS modtager er forholdsvis lille er det vigtigt at anvende papirkortet sammen med GPS modtageren for at bevare overblikket. Modtageren giver dermed det detaljerede billede og den nøjagtige position, mens man på papirkortet løbende har overblikket.

Hvorfor skal jeg købe en GPS modtager

…..når nu jeg har min telefon? Det skal du fordi din telefon er aldeles uanvendelig til friluftsbrug, uanset fabrikat og specifikationer. En telefon er typisk ikke vandtæt, den tåler ikke at blive tabt på en sten og den løber hurtigt tør for strøm, særligt hvis det er koldt. Din telefon skal ligge beskyttet, slukket og opladet i rygsækken, til hvis du får brug for at tilkalde hjælp.

Det fleste GPS modtagere til friluftsbrug har alle de funktioner du har brug for, uanset hvilken måde du ønsker at bruge den på. Der er imidlertid andre ting som spiller ind på valget. Husk derfor at undersøge:

  • Robusthed (tæthed, stødsikker)
  • Muligheder for kort (priser og udvalg)
  • Batterilevetid og batteritype
  • Betjening (også med vanter)

Og så tager vi den lige igen – Husk at en GPS modtager ikke afløser kort og kompas. Du skal altid have det med, vide hvor du er på kortet og kunne bruge kompasset.