Facebookmail

Hvad er en god rygsæk? Det er den rygsæk som passer til dig, og derfor er det også svært at anbefale et bestemt mærke eller en bestemt model. Der er dog en række ting, som er værd at overveje i forbindelse med køb af rygsæk, som vi vil se lidt på her.

Snuden i sporet ud over den vestjydske hede

Volumen

Størrelsen på en rygsæk måles i volumen eller det antal liter, den kan indeholde. I nogle tilfælde vil du se angivelser som 65 + 10, hvilket betyder, at rygsækken kan indeholde 65 liter, men  udvides til 75 liter ved f.eks. at løfte låget og udnytte snelåsen til oppakning.

Til længere vandreture, hvor der er brug for maksimal lasteevne, vil en mand typisk kunne gå med en 75+ rygsæk, mens kvinder typisk kan gå med en rygsæk på omkring 65+.

Til børn er volumen sekundært, da rygsækken først og fremmest skal passe til deres højde.

Hvor meget skal du bære

En ting er volumen, noget andet er vægt. Grundreglen er, at du kan bære ca. 1/4 af din (ideal) kropsvægt. Det er dog vigtigt også at tage hensyn til, hvilken form du er i, og om du evt. har skavanker, som bliver ekstra belastet med rygsæk.

Det handler ikke om at bære så lidt som muligt, men mere om at bære det rigtige og ikke komme over din smertegrænse. Denne grænse er individuel, og du bør finde den ved at tage på nogle kortere prøveture. Som grundregel skal du kunne bære din rygsæk i adskillige timer uden  at få ondt i hverken hofter eller skuldre. Kan du ikke det, er din rygsæk enten forkert justeret eller for tung i forhold til din form.

Bæresystem

Der findes lige så mange smarte navne på bæresystemer, som der findes producenter af rygsække. Alle de fine navne dækker dog i grove træk over det samme nemlig et rammeløst bæresystem , der også kaldes en anatomisk rygsæk. At bæresystemet er rammeløst vil sige, at rygsækken ikke hviler i en fast metalramme, men at bæresystemet er integreret i rygsækken.

Det anatomiske bæresystem er opbygget af et rygstykke, der typisk er afstivet med to aluminiums- eller glasfiberstænger i siderne og med en rygpude i midten, hvorunder ryglængdejusteringen oftest findes.

Under rygstykket sidder hoftebæltet, oftest med en lændepude i midten og to kraftige hofteremme i siderne.

Endelig har vi de to skulderremme, som er er fastgjort i toppen og med længdejustering i bunden. Mellem skulderremmene findes en brystrem, som kan spændes hen over brystet og forhindre de to skulderremme i at glide af skuldrene.

Egenvægt

Nogle går meget op i egenvægten af deres rygsæk ud fra devisen om ikke at bære rundt på ekstra kilo. Det er fornuftigt nok, men det er mindst lige så vigtigt, at du ender med en stærk og robust rygsæk. Du bør derfor ikke ensidigt gå efter en rygsæk med lav egenvægt.

Lommer og tingel-tangel

Det er fint med et par velplacerede lommer og remme på rygsækken, men undgå alt for meget tingel-tangel. Det ser måske smart ud, men i det lange løb vil du sætte pris på en enkel rygsæk med få og velplacerede features.

Passer den?

Det er en god ide at prøve rygsæk i en butik, hvor de kan give dig kvalificeret vejledning. Prøv altid rygsække pakket med god volumen og mindst 10 kg vægt (voksne).

Når du har rygsækken på, skal lændepuden hvile midt på lænden og hoftebæltet sidde lige hen over den øverste del af hofterne. Du skal bære 60 til 80% af vægten på hofterne, så du skal sørge for, at hoftebæltet sidder behageligt. Undgå at bære bælte, kniv og andet, som kan genere når hoftebæltet spændes til.

Skulderremmene skal ligge behageligt på skuldrene uden at gnave på halsen eller i armhulerne. Når de sidder rigtigt, skal der være ca. 10 cm. justeringsmulighed tilbage fra spændet til nederste fiksering på rygsækken.

De to topstrammere på skulderremmene skal kunne trække rygsækken helt ind mod ryggen. Når de er korrekt justeret, og rygsækken har den rigtige længde, skal de som hovedregel have en vinkel på 45 grader.

Brystremmen spændes til sidst og skal kunne holde skulderremmene inde på skuldrene uden af genere hen over brystet.

Se en udførlig justeringsguide fra Spejdersport her.

Mærk også efter om rygsækken generelt sidder godt, om du kan justere den, mens du vandrer, og om evt. lommer sidder hensigtsmæssigt. Har rygsækken ikke et integreret regnslag, skal du købe et, som passer til rygsækken.

Pakning

Det er ikke lige meget, hvordan du pakker din rygsæk, da fordelingen af vægten har stor indflydelse på din bærecomfort.

Grundreglen er, at tunge ting skal placeres ind mod midten af ryggen, altså så tæt til kroppen som muligt. Lette ting med høj volumen pakkes i bunden og toppen samt yderst i rygsækken.

Jeg pakker altid soveposen i rygsækkens bundrum. Dels fordi den passer godt her med hensyn til vægt og volumen, men også fordi jeg i pauserne så kan sidde blødt på den nederste del af rygsækken uden at ødelægge noget.

Efterhånden, som du lærer din rygsæk at kende, finder du et pakkesystem, som er optimalt i forhold til vægt, volumen og ting, du skal bruge på farten. Stille og roligt får regnbukserne, snackposen og kaffekogeren en fast plads.

Husk at pakke vitalt udstyr som sovepose, mobiltelefon og ekstra tøj vandtæt. Regnslaget hjælper nemlig ikke meget, hvis du smider rygsækken i en elv.

Vores rygsække

Jeg vandrede i mange år med en Lowe alpine 65 + 10 rygsæk, som jeg var utroligt glad for og sled helt og aldeles op. I dag bruger jeg en Fjällräven Kajka 75, som er en utroligt lækker og robust rygsæk, men samtidigt en rygsæk hvor man ikke skal være alt for optaget af egenvægt.

Katrine vandre med en Berghaus Akamas 60+10 som efterhånden snart har 10 år på bagen, men stadig holder ud.

Berghaus Akamas 60+10

Vores børn har vandret med Deuter Fox 30 og 40 fra de var 7 til 11 år. Herefter skiftede de til Osprey Kestrel 48. Såvel Deuter som Ospey er super funktionelle rygsække med lav egenvægt, godt bæresystem og funktionelle detaljer.

Osprey Kestrel 48 i aktion i Alperne.

På Osprey sækkene har børnene stor glæde af muligheden for at anvende Osprey’s integrerbare drikkesystem.