

Det kan blive for meget med al den indendørs julehygge og desuden er der jo julegaver som skal ud og afprøves i det rette element. Derfor blev bilen pakket og kursen sat mod naturlejrpladsen ved Brigsted, lige ud til Horsens fjord.

Vi nåede frem lige i tide til at nyde det sidste dagslys og opleve den noget alternative bus til Vorsø.
Der efter stod den på svensk pølseret, bålhygge og højtlæsning i shelter efterfulgt af 12 timers solid søvn til alle.
Super god tur med rigelige mængder frisk luft. Vi glæder os allerede til at komme tilbage til sommer og bade 🙂